5. december - Tålmodighed er en dyd

Noget, der virkelig adskiller bhutaneserne fra danskere er deres tålmodighed. Hvorvidt det er medfødt eller ganske enkelt en overlevelsesstrategi ved jeg ikke. I hvert fald kan vi konstatere, at konceptet "Bhutan Strechable Time", BST og vendingen "After some time" er ret centrale og ret uspecifikke.

Venten i Delhi Lufthavn

Vores første oplevelse med bhutanesernes tålmodighed var allerede i Delhi lufthavn hvor vores fly var forsinket og vi var nødt til at overnatte i lufthavnen. Bhutaneserne tog det helt stille og roligt, der var ikke nogen der brokkede sig og folk snakkede bare med hinanden og accepterede ligesom at man ikke kunne ændre på situationen.

Skolebørn der venter på kongen og dronningen

I kongebryllupsdagene oplevede vi at selv børnene her er meget tålmodige. På dagen hvor kongen og dronningen skulle komme til Thimphu sad skolebørnene på gaden og ventede, klar med flag og det hele fra klokken ni om morgenen til klokken otte om aftenen, hvor det royale par endelig ankom til Thimphus hovedgade. Jeg var vildt imponeret over at de bare sad tålmodigt og ventede eller legede en leg for at fordrive tiden. Jeg forestiller mig ikke at skolebørn i Danmark ville have tålmodighed til at sidde og vente en hel dag. Slet ikke uden tidsperspektiv, for ingen vidste hvornår kongen og dronningen ville komme, ikke udover "after some time".

Det er dog desværre ikke kun til den gode side det hælder med bhutanesernes tålmodighed og deres BST. Vi har nu oplevet adskillige gange at ting bliver udskudt fordi de ikke er blevet planlagt i tide eller fordi et-eller-andet kommer i vejen. Ganske ofte er det med meget kort varsel, så man når lige at sætte sig op til at køre et program af, og så bliver det udskudt i sidste øjeblik. Vi overvejer tit om ikke det har konsekvenser for deltagerne i vores aktiviteter og deres engagement, men ofte bliver de ikke informeret om aktiviteterne før tidligst et par dage i forvejen og det lader til at de fleste bhutanesere nødigt ser meget mere end en uge frem i tiden hvad angår planlægning.

"Clock" Tower i Mongar - uden ur!

Det aller mest ærgerlige vi har oplevet ved BST er, at 2nd National Jamboree, hvor vi havde satset på at tilbringe dagene omkring jul, er blevet udskudt til begyndelsen af januar, hvor vi er taget hjem. Det var en ret stor skuffelse at få den nyhed, for en landslejr for bhutanesiske spejdere havde virkelig været toppen at få lov at deltage i. (Forestil jer lige at Spejdernes Lejr 2012 blev udskudt en uge med en måneds varsel… Ej, vel!?).

Bhutan Strechable Time er noget vi må lære at leve med, men nok ikke noget jeg nogensinde kommer til sådan rigtigt at forstå.