Vores chauffør på turen østpå fortalte meget og stolt om sine evner som kameramand. Han tog også mange af billederne af os, imens vi var på tur. Atta (det betyder storebror på sproget de taler i øst) inviterede os til at se hans "flim" (sådan udtales film jo på bhutanesisk engelsk) som går i biografen. Først var vi en smule skeptiske, for filmen er kun på dzongkha, og uden undertekster, så vi trak lidt på om det nu var nogen god idé. Atta insisterede dog og sagde at vi sagtens ville kunne forstå filmen, selvom vi ikke forstår hvad de siger.
Aftalen var næsten ved at løbe ud i sandet med alle de ting vi skal nå her de sidste par dage, men det er jo sådan i Bhutan, at her er så småt at man hele tiden møder folk man kender, så vi fik alligevel stablet en biografaftale med Atta på benene.
Vi mødtes nede ved biografen, som er flot placeret midt i byen, lidt tilbagetrukket fra hovedgaden. Billetten kostede 150 Ngultrum, det svarer til ca. 16-17 kroner, men så var det også de gode pladser oppe på balkonen vi fik. Lige da vi kom ind i salen så vi afslutningen på den forrige film, vel at mærke kun tre minutter inden vores film skulle starte. Mellem filmene blev der skiftet både projektor og videomaskine. Vi overvejede lidt om folkene som har film gående i biografen selv skal stille udstyr til rådighed.
Lidt efter gik filmen i gang. Eller det troede vi, men så var det intro med kongen og nationalsangen - hele biografen rejser sig naturligvis op. Det var så i stedet for reklamer :-)
Så gik filmen i gang. Den var meget bhutanesisk - en kvinde (i kira, naturligvis) ser bedrøvet ud, hendes mand (i gho, selvfølgelig) kommer ind til hende, han har en bedemølle i hånden. Man er (som dansker i hvert fald) lidt i tvivl om hvad de er bedrøvede over. Det finder man dog hurtigt ud af, de snakker med en lama, giver ham nogle ris, bliver velsignet og i næste scene får de et barn, Ashi.
Dernæst lykkelige familiescener hvor de alle tre danser rundt i enge mellem bjerge og bedeflag. Datteren vokser sig større og større og faderen bliver ældre, det kan man se på at hans skæg skifter farve og bliver mere gråt. Dog ikke helt konsistent, så nogle gange er det meget gråt og nogle gange sort igen.
Da datteren er blevet en ung, smuk, voksen kvinde er hun klar til at blive gift. Man ser et møde med forældrene, en mand, hans søn og Ashi. Sønnen er meget forelsket i Ashi, det ser man tydeligt på hans unaturligt lange stirren på hende og de indlagte "pling"-lyde. Ashi er dog ikke interesseret, hun vil ikke giftes men fordybe sig i sin religion. En dag hun besøger et tempel ser kongen og prinsen hende og prinsen forelsker sig straks. Kongen anmoder hende om at gifte sig med hans søn. Eller dvs. når kongen siger at hun skal gifte sig med prinsen, så har hun bare at gøre det. Hun er dybt ulykkelig og tager hjem til sine forældre, dog uden at fortælle dem noget. Efter noget tid kommer prinsen for at hente sin kommende kone. Ashi er dybt ulykkelig, men forældrene tvinger hende til at tage afsted, de vil blive straffet hårdt hvis de nægter prinsen at gifte sig med deres datter.
De holder fint bryllup i ægte bhutanesisk stil, fuldstændig som det nyligt overståede kongebryllup. Prinsen og kongen i filmen ligner da også den femte og fjerde konge ganske meget. Men hvad er nu det? Prinsens søster ser meget ond og misundelig ud. Det er tydeligt at der vil komme et drama ud af dette!
På bryllupsnatten ser man Ashi krybe i seng sammen med sin nye mand, i sin fine nat-kjole-kira. Kameraet føres så væk derfra og fokuserer på et vægmaleri af en elskende buddhistisk figur. Sex er ikke noget man viser på bhutanesisk film, så det er jo godt at buddhismen så tilbyder fine malerier så man ikke er i tvivl om hvad der sker.
I ægteskabet er Ashi den søde og gode dronning der altid hjælper sine folk, hun arbejder hårdt i køkkenet og på marken, selvom dette slet ikke er arbejde der passer sig for en dronning. Prinsens søster er rigtig ond, slår og pisker sine tjenestefolk og også Ashi hvis hun ikke arbejder hårdt nok. Jeg troede egentlig heller ikke at det var tilladt at vise vold på bhutanesiske film, men at tjenestefolk eller hustruer får tæsk tæller åbenbart ikke...! Ashi kan ikke beklage sig over den onde svigerinde til sin mand eller svigerfar, da dette kan skabe splid i familien, og det ønsker hun jo ikke at være skyld i... En dag får Ashi så mange tæsk at hun ender med at dø af sine kvæstelser. Ifølge traditionen skal man så vogte over liget i syv dage for at være sikker på at hun ikke vågner igen. Det gør hun selvfølgelig, for hun er jo så god. Hun sidder i skrædderstilling inde i lig-pavillonen og der formes en regnbue rundt om hende. Man er slet ikke i tvivl om, at hun er hellig. Efter genopstandelsen flygter Ashi hjem til sine forældre.
På vandreturen dertil passerer hun og hendes søster flere stuppaer (buddhistiske monumenter), som selvfølgelig passeres med en ekstra runde, uret om. Hendes forældre vil have, at hun tager tilbage til kongen, men det vil hun ikke, så hun flygter op i bjergene til et tempel med en lama og hun sætter sig til at meditere på en klippe langt væk fra alting. Efter noget tid kommer kongen, prinsen og søsteren for at hente hende. Hun vil ikke med. Lamaen flyver i en sky op over menneskemængden og siger nogle kloge ord. Herefter flyver også Ashi i en sky op over de andre. Nu forstår kongen, prinsen og selv den onde svigerinde, at Ashi er blevet oplyst og at hun ikke skal være dronning, men helgen, som hun hele tiden har ønsket. Selv den onde svigerinde forstår at hvad hun har gjort mod hende er ondt. På den måde endte filmen på bedste vis med at Ashi fik lov at leve sit liv fordybet i sin buddhistiske religion, dog måtte hun gå frygtelig meget ondt igennem for at vise sin gennemgående godhed.
Jeg spurgte lidt ind til det her med at det er kongefamilien, der behandler den nye svigerdatter så dårligt, om det går an i Bhutan, hvor det er forbudt ved lov at kritisere kongen offentligt. Atta forklarede at dette var baseret på en virkelig historie, dog fra langt tilbage i tiden og fra Tibet, så på den måde var det okay at skildre. Samtidig, hvis man tolker lidt dybere, så er svigerindens onde gerninger et led i at Ashi kan opnå at blive oplyst, så de er ikke kun onde, de tjener også et godt formål.
Aftalen var næsten ved at løbe ud i sandet med alle de ting vi skal nå her de sidste par dage, men det er jo sådan i Bhutan, at her er så småt at man hele tiden møder folk man kender, så vi fik alligevel stablet en biografaftale med Atta på benene.
 |
| Billetter sælges |
Lidt efter gik filmen i gang. Eller det troede vi, men så var det intro med kongen og nationalsangen - hele biografen rejser sig naturligvis op. Det var så i stedet for reklamer :-)
Så gik filmen i gang. Den var meget bhutanesisk - en kvinde (i kira, naturligvis) ser bedrøvet ud, hendes mand (i gho, selvfølgelig) kommer ind til hende, han har en bedemølle i hånden. Man er (som dansker i hvert fald) lidt i tvivl om hvad de er bedrøvede over. Det finder man dog hurtigt ud af, de snakker med en lama, giver ham nogle ris, bliver velsignet og i næste scene får de et barn, Ashi.
Dernæst lykkelige familiescener hvor de alle tre danser rundt i enge mellem bjerge og bedeflag. Datteren vokser sig større og større og faderen bliver ældre, det kan man se på at hans skæg skifter farve og bliver mere gråt. Dog ikke helt konsistent, så nogle gange er det meget gråt og nogle gange sort igen.
 |
| Biografens bedste pladser! |
De holder fint bryllup i ægte bhutanesisk stil, fuldstændig som det nyligt overståede kongebryllup. Prinsen og kongen i filmen ligner da også den femte og fjerde konge ganske meget. Men hvad er nu det? Prinsens søster ser meget ond og misundelig ud. Det er tydeligt at der vil komme et drama ud af dette!
På bryllupsnatten ser man Ashi krybe i seng sammen med sin nye mand, i sin fine nat-kjole-kira. Kameraet føres så væk derfra og fokuserer på et vægmaleri af en elskende buddhistisk figur. Sex er ikke noget man viser på bhutanesisk film, så det er jo godt at buddhismen så tilbyder fine malerier så man ikke er i tvivl om hvad der sker.
 |
| Optimal udsigt fra forreste række på balkonen. Det var ikke så svært at få gode pladser ;-) |
I ægteskabet er Ashi den søde og gode dronning der altid hjælper sine folk, hun arbejder hårdt i køkkenet og på marken, selvom dette slet ikke er arbejde der passer sig for en dronning. Prinsens søster er rigtig ond, slår og pisker sine tjenestefolk og også Ashi hvis hun ikke arbejder hårdt nok. Jeg troede egentlig heller ikke at det var tilladt at vise vold på bhutanesiske film, men at tjenestefolk eller hustruer får tæsk tæller åbenbart ikke...! Ashi kan ikke beklage sig over den onde svigerinde til sin mand eller svigerfar, da dette kan skabe splid i familien, og det ønsker hun jo ikke at være skyld i... En dag får Ashi så mange tæsk at hun ender med at dø af sine kvæstelser. Ifølge traditionen skal man så vogte over liget i syv dage for at være sikker på at hun ikke vågner igen. Det gør hun selvfølgelig, for hun er jo så god. Hun sidder i skrædderstilling inde i lig-pavillonen og der formes en regnbue rundt om hende. Man er slet ikke i tvivl om, at hun er hellig. Efter genopstandelsen flygter Ashi hjem til sine forældre.
 |
| Filmplakaten - Ashi er nu blevet oplyst |
Jeg spurgte lidt ind til det her med at det er kongefamilien, der behandler den nye svigerdatter så dårligt, om det går an i Bhutan, hvor det er forbudt ved lov at kritisere kongen offentligt. Atta forklarede at dette var baseret på en virkelig historie, dog fra langt tilbage i tiden og fra Tibet, så på den måde var det okay at skildre. Samtidig, hvis man tolker lidt dybere, så er svigerindens onde gerninger et led i at Ashi kan opnå at blive oplyst, så de er ikke kun onde, de tjener også et godt formål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar