Det kan godt være,
at man ikke synes, at det er det sjoveste i verden at ordne vasketøj derhjemme. Her i Bhutan er det en noget mere omstændig proces! Vi er oven i købet så heldige at have en
vaskemaskine, det har Choki f.eks. Ikke, så hun vasker altid alt sit tøj i hånden.

Så putter man tøjet
i maskinen og starter den. Herefter snurrer den tøjet rundt, lidt frem og
tilbage i den angivne tid. Hvis man gerne vil have at tøjet bliver sådan rigtig
rent, så skal man også gnubbe det lidt, ellers bliver det mest bare vådt med
sæbe.
Efter snurreturen
skal man have skyllet sæben ud. Det gøres ved at hælde nyt vand i og lade det
snurre rundt. Hvis det skal være rigtig godt skal man gøre det et par gange.Herefter puttes
tøjet over i centrifugen. Man kan også hælde vand igennem her for at få skyllet
sæben ud, men erfaringen viser at det er bedst hvis man har skyllet det meste
af sæben ud først. Tøjet skal fordeles ligeligt rundt i centrifugen, ellers
hopper og danser den og lyder som om den er ved at eksplodere.
Vaskemaskinen er dog
ikke som vi kender den hjemmefra. Vores udlejer fortalte, at de tidligere havde
haft en fuldautomatisk vaskemaskine (som dem vi har i Danmark), men at den hele
tiden gik i stykker og det var ret svært at få nogen til at reparere den. Så de
gik tilbage til det man kalder en halvautomatisk vaskemaskine. Jeg vil nu
beskrive tøjvaskeprocessen:
Først skal man hælde
vand i maskinen. Det vil så sige, at hvis man gerne vil vaske tøj i varmt vand,
så skal man hælde varmt vand i, for der er ikke nogen form for opvarmning i
maskinen.
Bagefter doserer man
sæben direkte ned i vandet. Dette gøres naturligvis efter forskrifterne på
embalagen, som er på indisk!
Vaskemidlet er meget mere tyktflydende end det derhjemme, så det er lidt svært at vide, hvor koncentreret det er. Det er blevet til jeg hælder en sjat sæbe i, hvilket har fungeret
nogenlunde.
Når tøjet er
velcentrifugeret er det klar til at blive hængt op. Dette er ret meget som
derhjemme, bortset fra at jeg måtte forlænge tørresnoren med et par
SpejderSportremme for at den kunne nå. Når tøjet så har hængt til tørre en tid
kan man tage det ned og så lugter det mindre beskidt, til gengæld af indisk
vaskemiddel og bål fra naboerne, nogle indiske bygningsarbejdere, som har bål
hver aften til madlavning og eneste varmekilde i deres små bambusskure.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar