Her i Bhutan forgår transport af mennesker og ting lidt anderledes end man er vant til hjemme i Danmark.
 |
Begejstrede børn bag på pick-up. Er ret godt tilfreds med dette billede - det betaler det sig at jeg en stor del af tiden slæbe mit store fotoudstyr med mig rundt ;) |
Det er ikke et usædvanligt syn at se en pick-up komme kørende, med en håndfuld begejstrede børn på laddet, man ser det mest udenfor Thimphu, men det sker også at man ser det i Thimphus gader.
 |
Transport af dyrefodder i Pubjikha Valley |
Det er jo ikke altid at folk har en bil, så den måde brænde, foder til dyrene og lignende transporteres på, er tit den gode gammeldags metode med at læsse det på ryggen. Man ser nogen gange nogle folk komme vandrende ude midt i hvad man kan opfatte som ingenting, med voldsomme mængder af ting på ryggen.
Busser bruger de selvfølgelig også, men det er aldrig lige så store busser som dem vi kender fra Danmark, de er simpelthen for upraktiske på de dårlige små krogede bjergveje.
Tenzin fortalte mig at han engang havde haft job som buskontrollør i en lokal bus der kørte på ruten Thimphu - Bumthang - Trashigang. Tenzin fortalte at der med bussen altid var minimum tre ansatte med, én chauffør selvfølgelig, én til at udstede billetter og én til at tælle pengene for billetterne. Ikke just besparende i mandetimer, men sådan hænger tingene nogen gange sammen her. Der var dog det problem, at folk når de skulle betale for deres billet tit ikke havde nogen penge og så fik Tenzin lidt for ofte (synes busejerne) medlidenhed med folk og lod dem køre med gratis - så der stoppede Tenzin igen med at arbejde.

Det er heller ikke usædvanligt at se almindelige lastbiler med åbent lad brugt som lokale busser ude på landet.
 |
Sådan transporteres mindre børn i Bhutan |
Måden hvorpå mindre børn transporteres er næsten altid i et tørklæde på ryggen af deres mor. Børne transporteres på denne måde fra de er rigtig små, jeg har set mange unger på ikke meget mere end et halvt år båret rundt på denne måde. Det er ret fascinerende at se moren "montere" børnene på ryggen. Fra børnene er helt små, har de lært at holde sig fast på ryggen af moderen imens hun binder tørklædet omkring dem, som fungere som bærestol. Jeg har også mange gange set børn kunne sidde og sove på deres moders ryg, alt imens hun var igang med hårdt fysisk arbejde.
/Nikolaj
Ingen kommentarer:
Send en kommentar