 |
| "Packed lunch" i det grønne |
Citatet bliver
jævnligt brugt, når vi taler om vores kære kontaktperson, Hermann, fra
Bhutanarbejdsgruppen derhjemme, som eftersigende skulle kunne spise tre skåle
ris til et måltid. Og det er jo rigtig nok, mad skal der til!
I dag er temaet for
julekalenderen derfor maden i Bhutan.
 |
| Ris og chili |
Bhutanesernes
spisevaner adskiller sig på flere måder fra danskernes. For det første spiser
de ris. Det gør vi selvfølgelig også i Danmark, men på ingen måde i de samme
mængder. Bhutaneserne spiser kogte ris, røde ris (hvilket er helt særligt for
Bhutan), stegte ris, puffede ris (i theen!?), ris som grød og garanteret også
på flere andre måder. Jeg tror, at jeg vil holde en lille pause fra ris, når
jeg kommer hjem. Måske lige med undtagelse af risalamanden juleaften,
selvfølgelig ;-)
 |
| Ema datsi |
Nogle gange spiser
bhutaneserne også noget sammen med risene. En sammenkogt ret af en art er
klassisk, her hedder det "curry", også selvom det ikke har noget som
helst med karry at gøre. En curry kan bestå af mange forskellige ting. Nogle af
de meget klassiske retter er ema datsi, kewa datsi og shewa datsi, som er chili
med ost, kartofler med ost og svampe med, ja, ost. De laver også andre former
for curries, meget ofte med kartofler som en af hovedbestanddelene. Så man må
sige, at vi får dækket vores behov for kulhydrater.
For det meste
indeholder maden chili i relativt store mængder, og hvis ikke kan man være
rimelig sikker på, at der bliver serveret en lille skål med chili-pesto, ezey,
ved siden af, man skal endelig ikke gå ned på chili! Som fremmede får vi dog
for det meste serveret "turist-udgaven" af maden, uden helt så meget
chili, noget som i hvert fald jeg sætter ret stor pris på, mine smagsløg vænner
sig vist aldrig til at blive svitset på den måde.
 |
| Stegte nudler |
Det er dog ikke kun
ris, chili, ost og kartofler, som bhutaneserne spiser. En kærkommen afveksling
til den meget stærke mad, dog stadig bhutanesisk ret, er momos. Det er hvad man
i Danmark ville kalde dumplings, grøntsager eller kød indeni en form for bolle
og så dampet, kogt eller stegt. Det smager rigtig godt og så er det overhovedet
ikke stærkt. Vi har været på momos-kursus hos vores ven, Sangay Dorji. Efter
lidt træning blev vi helt gode til at folde momosne, så nu er teknikken i hvert
fald på plads. Opskriften er også rimelig enkel: dejen består af mel og vand og
fyldet består af hakket kød med løg, hvidløg og forårsløg. Det er dog lidt
snyd, for i Danmark kan man jo bare købe hakket kød, her i Bhutan skal man selv
skære kødet fri fra knoglerne og hakke det først.
Udover bhutanesisk
mad får vi også meget indisk mad. Der selvfølgelig også de vestlige
restauranter, hvor man kan få pizza og spaghetti, det er nu meget rart ind
imellem med noget der smager som derhjemme.
 |
| Doma skal der til! |
Når bhutaneserne har
spist, så skal de have doma. Doma er en særlig nød som man tygger sammen med et
blad. Det har en meget karakteristisk lugt og farver tænderne helt røde,
hvilket på ingen måde er særlig charmerende. Doma er et ret sjovt koncept, jeg
har endnu ikke haft lyst til at prøve, da det er lidt tvivlsomt hvilken effekt
det egentlig har. Men man kan vel sige at det er bhutanesernes svar på
svenskernes snus og en erstatning for cigaretter, som er forbudt at sælge her i
landet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar