… ligger der ikke et
hus så smukt, men der kommer helt sikkert et sving mere! Landevejen i Bhutan er
noget helt for sig selv. Den bugter sig langs med bjergene og er kun af og til
asfalteret. Ganske ofte, især jo længere ud østpå man kommer, er vejen jordet
og hullet.
 |
Den lokale bus?
|
Det ligner veje man sjældent møder i Danmark, kun i yderste afkrog
af et spejdercenter måske. Men i Bhutan er det altså hovedvejen der går fra
vest til øst. Jeg havde egentlig forventet at når der nu kun er en enkelt vej
fra den ene til den anden ende af landet, at der så ville være rimelig meget
trafik, men det er der
overhovedet ikke. Nogle gange kan der gå lang tid
imellem man møder en anden bil. Typen af biler man møder svinger også meget.
Det er lige fra fancy firehjulstrækkere (primært med turister i) over pickups
med folk siddende bagi til havetraktorlignende køretøjer med lad. Der er
selvfølgelig også tit folk der går med deres køer eller børn på vejen.
 |
Road block! |
Det er dog ikke
sådan at Bhutan ikke gør noget for at forbedre deres vejforhold. Det betyder at
der ganske ofte er vejarbejde, og med en halvanden sporet vej gør det at vejen
bliver blokeret fuldstændig og så må man vente til vejblokaden er overstået før
man kan komme videre. Det er dog heldigvis relativt struktureret, så det er i
forskellige relativt korte tidsrum de blokerer vejen.
Som sagt snor vejen
sig langs bjergsiderne op og ned gennem
 |
Her vil man helst ikke køre ved siden af... |
landet. Det betyder også at der ude for
kanten af vejen ganske ofte er en lodret skrænt flere hundrede meter ned, som
man risikerer at falde ned fra hvis man ikke kører ordentligt. På vores tur østpå
havde vi heldigvis en rigtig god chauffør som kørte meget pænt, men det er
bestemt ikke standard! På vejen tilbage fra Punakha mødte vi en (pænt fuld)
mand der lige var kravlet op fra en skrænt hvor han var kørt udover med sin
bil! Det virkede som om det var noget af et mirakel at han overlevede, og nok
heldigt nok for ham at der var nogle træer til at stoppe bilen.
 |
Buskaravanen fra vest til øst |
Sikkerhedsseler er
ikke noget de bruger i Bhutan.
 |
Køreskole... Med europæer bag rattet!? - DUMPET! |
Hvis der er en sele og man tager den på griner
bhutaneserne tit af en. Det er lidt utroligt, for der er relativt mange
trafikulykker hvert år. Til gengæld gør det meget ud af at messe mantraer for
en sikker rejse når man starter sin køretur. Til at begynde med var det
virkelig underligt at der sad tre bhutanesiske herrer i bussen og sagde
underlige lyde hver morgen på vores køretur, men da jeg så spurgte Choki
forklarede hun at de bad for en sikker rejse. Man kan selvfølgelig sige at hvis
den største risiko er at man falder flere hundrede meter fra en klippe, så
virker bønner for en sikker rejse måske ligeså godt som en sikkerhedssele ville
gøre.
 |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar