Her i Thimphu bor
der en lama fra England. Han er en rigtig fin fyr, som arbejder med unge
mennesker og med at få dem tilbage på ret spor igen hvis de har været ude i
kriminalitet og misbrug. Jeg talte med en ung fyr forleden som spurgte om jeg
kendte ham, og så sagde han, at for ham er han en levende Buddha.
Lama Shen Phen har
tirsdagsmeditation, som jeg har været til nogle gange. Det er meget fint lige
med en times ro i hovedet efter en arbejdsdag.
I dag vil jeg
beskrive lidt om hvad meditationen handler om. Lama Shen Phen forklarer det på
en rigtig god måde:
Hvorfor mediterer
vi? Hvorfor gør vi noget som helst i det hele taget? Vi gør ting for at være
lykkelige. Når vi sidder på en pude (det gør man til meditationstimerne), så
retter man på den hvis man sidder dårligt, så man kommer til at sidde bedre og
bliver en smule lykkeligere. Så når vi mediterer er det også for at blive
lykkeligere. Noget, der får os til at være mindre lykkelige er når vi er ude af
balance og vi lader os styre af udefrakommende ting eller trælse impulser fra
os selv.
Mig og Buddha i hver vores lotusstilling |
Meditation er en
måde at få kroppen og sindet til at arbejde sammen. Sindet er som vand. Det er
nødvendigt for livet, vi kan gøre meget med det: Vi kan bade i det, vi kan lade
det bruse som en flod, vi kan forurene det, vi kan drikke det. Men vi har brug
for noget til at kontrollere det, f.eks. en kop. Derfor former vi kroppen som
en kop, når vi mediterer, bedre kendt som positionen lotusblomst hvor man
sidder i en form for skrædderstilling
med armene i skødet. Lotusblomsten skal være stabil - ligesom en kop
skal være stabil for at vandet ikke falder ud. Og så skal man have en hank, det
er armene som formes som en sådan.
Så er man klar til
at meditere, man finder et punkt foran sig at fokusere på. Hvis man ikke lige
er i
Siligury og kan fokusere på bjergene kan det være en flod, en lille sten
man lægger på gulvet eller en struktur i gulvbrædderne. I selve meditationen fokuseres
på åndedrættet, hvordan luften strømmer ind og ud af næseborene. Hver gang man
kommer til at tænke på alt mulig andet vender man tilbage til åndedrættet og
man træner derved sig selv i at fokusere opmærksomheden mod det man beslutter
sig for. Jeg kan godt sige at det kræver rimelig meget træning ikke at komme
til at tænke på alt mulig andet, men det kan lykkes, i hvert fald for en stund
og det er en god form for mental træning. Lamaen slutter altid af med at sige
at man skal øve sig hver dag for at blive god til det, så det vil jeg bestræbe
mig på, selvom det er let at glemme i en travl hverdag (ehem, og hvor god var
det så lige man var til at fokusere sin opmærksomhed på det man gerne ville…)
Det her, det giver da ro i sindet! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar