tirsdag den 1. november 2011

Klippeklatring i Himalaya!

Nikolaj på vej op
af ruten "Friction Dance"
En del af "The Nose"
Som nævnt i det forrige indlæg har vi fået kontakt til nogle lokale klatrer her i Bhutan. I dag er det årsdagen for kroningen af den femte konge og der er derfor helligdag over hele landet, hvilket gav os en fridag fra kontoret. Det lykkedes os at få en aftale i stand med en lokal klatre der gerne ville tage med os ud til The Nose - som er det eneste klatrested her i Bhutan, det ligger i udkanten af Thimphu, så det er ikke ret langt væk. Vi mødtes med Ata som klatregutten bliver kaldt blandt venner (betyder vist noget i retning af storebror på Dzonkha) nede i byen i formiddags og så gav Dilu (en anden klatrer her i Thimphu) os et lift op til The Nose. The Nose ligger flot og troner ud over Thimphu og fra The Nose er der en rigtig god udsigt over Thimphu by. Det truede ret meget med at regne og ødelægge dagens klatring, men der faldt heldigvis kun nogle få dråber og det holdt hurtigt op igen så klippen nåede ikke at blive våd og mere glat.
Eva på "Easy Peasy"
"Friction Dance"
På vej ned igen
Vi fik hoppet i klatregrejet og så var vi i gang, både Eva og jeg kunne tydelig mærke i fingermusklerne at vi har forsømt klatringen den senere tid til fordel for en masse spejder. Eva og jeg klatre begge normalt begge i Århus Klatreklub, men plejer at gøre mest i klatring på kunstige vægge og der er teknikken lidt anderledes end her på rigtige naturskabte klipper.
Vores nye klatreven Ata
Nikolaj på "Middle way"
Men det gik nu ganske fint hvis jeg selv skal sige det, vi kastede os ikke over de sværeste ruter men fik da prøvet nogle forskellige ruter op af klippen og øvet os i at udnytte friktionen maksimalt - for der var ikke meget greb til hænderne. Rigtig godt at få øvet benarbejdet i klaring lidt.
Det var en rigtig god klatredag og jeg håber at vi får mulighed for at komme ud på The Nose igen, men det bliver jo nok ikke før tidligst i slutningen af november eller starten af december, da vi jo har travlt med at afholde lederkursus for CBS i Thimphu i denne weekend og derefter drager vi afsted østpå for at holde seminarer for nye/kommende CBS medlemmer og ledere. Ata er en rigtig flink fyr og jeg tror nok det skal kunne lykkedes at få nogle klatreaftaler med ham i december. Så kan vi forhåbentlig også få mulighed for at prøve nogle flere ruterne i området.
/Nikolaj

Ingen kommentarer:

Send en kommentar