mandag den 14. november 2011

Send flere penge… Og lidt om udbredelse af spejderarbejdet

Endnu en uge er gået i Bhutan, og endnu en gang er vores forandringsparathed blevet udfordret.

Ifølge tidsplanen skulle vi have været afsted på vores rundtur i Bhutan for at sprede det gode budskab om Community Based Scouting i onsdags. Desværre har vi haft en del udfordringer med at få transporteret penge fra Danmark til Bhutan. Det er ikke muligt at bruge internationale kreditkort i Bhutan, ikke så vidt vi har fundet ud af i hvert fald. Måske kan man bruge et mastercard i nogle hæveautomater, men et sådant er vi ikke lige udstyret med. Vi havde forventet, at den største udfordring skulle blive at få oprettet en bankkonto her i Bhutan, men det blev som beskrevet i et tidligere blogindlæg ikke det store problem. Overførslen af penge, derimod, sikke et cirkus! Vores gode ven Mikkel fra korpskontoret hjemme i Danmark har været en meget stor hjælp i hele processen og har forsøgt virkelig mange forskellige ting for at få det til at lykkes. Vi er nu efterhånden ved at have forstået proceduren: Pengene skal overføres fra Danmark til en bank i Tyskland. I denne bank er der så en indisk bank i England som har en konto. Den indiske bank i England skal så tjekke deres konto for at se, om der er gået penge ind på den. Så skal de overføre pengene til England, hvorefter pengene skal overføres videre til en afdeling af den indiske bank i Indien, som så sender pengene videre til vores konto i den indiske bank i Bhutan… Mit indtryk er, at dette system er meget indisk! Så selvom det er meget fint, at Indien støtter Bhutan økonomisk og på mange andre områder, så synes jeg måske at de ikke behøvede at lade sig inspirere så meget af Indien lige på dette område...

Tirsdag aften listede jeg mig med til en meditationstime afholdt af en engelsk lama som bor her i Thimphu. Faktisk bor han nede på Ambient café, det mest Starbucks-agtige sted i hele Bhutan. Desværre kom jeg for sent (derfor skulle jeg liste ind), fordi de havde ændret i tiderne. I Bhutan har de ikke sommer- og vintertid, til gengæld arbejder de en time mindre om vinteren. Det er lidt svært at finde ud af, for det er kun nogle steder, det gælder. Det giver også en meget kort eftermiddag, når man pludselig kun har kontortid 9-13 og 14-16 og ikke til 17 som tidligere. Alt andet lige var det en virkelig god oplevelse med en times meditation ovenpå en lang arbejdsdag og en lille smule stress over det her med pengene. Og tirsdagsmeditation er bestemt noget jeg vil genoptage når vi kommer tilbage fra tur. Forhåbentlig kan jeg give en lidt mere reflekteret beskrivelse efter næste lektion.

Bagenden af lastbil med køer, på vej til Punakha
Trods mange besøg i banken, opkald og mails i stride strømme til Danmark, England, Tyskland og Indien var vores penge heller ikke at spore hverken torsdag eller fredag, suk! Fredag morgen blev det dog besluttet, at vi kunne tage til Punakha, som ligger relativt tæt på Thimphu, kun tre timers kørsel, for at afholde det første seminar her i weekenden.

Vi ankom til Punakha fredag aften, fik lidt at spise og blev indlogeret på et lokalt hotel af ægte bhutanesisk standard. Hotellet var som sådan fint nok, dog med rigelig udluftning, noget af glasset i vinduerne på værelset manglede og på badeværelset var der kun et gardin, ikke noget vindue.  Punakha er noget varmere end Thimphu fordi det ligger meget lavere, så det gjorde ikke så meget, at værelserne var velventilerede. Det vil sige altså lige bortset fra at der så var rimelig mange myg og at hundenes gøen fra gaderne trængte ret godt ind. Vi beder lidt til den lokale lama for at det ikke er malariamyg, der bor i Punakha, men så vidt jeg husker er de kun i den sydlige del af Bhutan. Trods den gode udluftning lugtede der temmelig meget af skimmelsvamp på badeværelset, men der var både et rigtigt toilet og en bruser, så ingen smalle steder her. Og så er jeg ved at vænne mig til, at der piler kakerlakker henover bordet når man spiser, og indimellem også henover sengen. Soveposen bliver rystet godt inden jeg putter mig i den, kan i tro.

Den midterste af de tre gader i Punakha
Punakha betragtes af bhutaneserne som en stor by, på trods af at den består af ca. tre halvstore gader og nogle omkringliggende landsbyer, det er det hele. Udover det har Punakha så også den vigtigste dzong, som for bhutaneserne har en ganske særlig betydning. Dzongen ligger lige hvor to floder mødes - kvinde- og mandefloden, symboliserer det.
Punakha Dzong og floderne, der mødes
Det er et rigtig smukt sted, og man ser tydeligt hvordan den brede, rolige kvindeflod møder den smallere og mere vilde mandeflod i en smuk forening. Det er i denne dzong at kongen og dronningen for nylig blev gift, og her alle de vigtigste ting i Bhutans historie har deres udgangspunkt. Vi fik også fortalt, at det har taget lidt overhånd, så selv en lancering af en ny reklamefilm nu ofte finder sted ved Punakha Dzong, lidt overdrevet, men det er stadig et rigtig flot sted.

Gruppearbejde med engagement
Lørdag morgen startede vi vores seminar. Der var mødt 18 glade deltagere op, hvilket vi synes var rimelig pænt, eftersom de først fik at vide at vi ville komme og holde seminar i sidste uge. Egentlig var det meningen at vi skulle have afholdt seminaret i nabobyen Wangdue, men Distrikts Undervisningschefen var ikke hjemme, og så kunne det ikke lade sig gøre. Så som alt andet vigtigt i Bhutan startede vi vores promovering af Community Based Scouting i Punakha.

Præsentation af konceptet frivillighed

Deltagerne var meget engagerede i løbet af seminaret, og vi synes at det gik rigtig godt. På seminaret kom vi omkring emner som "Fundamentale spejderprincipper", "Hvad vil det sige at være frivillig", "Hvordan motiverer vi vores medlemmer", "Teamwork og samarbejde" og en basisindføring i projektstyring. Det var et tight program, men vi fik god feedback fra deltagerne, som virkelig følte at de havde lært rigtig meget i løbet af de to dages seminar. De var også meget ivrige efter at komme i gang med spejderarbejdet og med at forme nye CBSgrupper i Punakha. Det var en virkelig god oplevelse at se deres engagement, og jeg glæder mig allerede til at se hvad de får udviklet, selvom det nok først bliver indenfor det næste halve år.
Samarbejdsøvelse "stå på papiret"
Deltagerne på seminaret var primært skolelærere, som jo har set skole-spejdere i aktion tidligere og var meget nysgerrige på hele spejderkonceptet, som de fleste af dem ikke kendte så meget til i forvejen. Iblandt deltagerne var der dog også flere Gilwellspejdere, så man kan roligt sige at det var en broget flok, i hvert fald hvad angår spejdererfaring. Noget vi har lært i løbet af weekenden er, at bhutaneserne er meget ordentlige mennesker. De vil gerne forstå alting helt korrekt inden de går i gang med en opgave, og så er de ikke så fjollede som danske spejdere tit er. Vi startede dagen med en sjov bevægelsesleg, hvor man skal finde på fjollede bevægelser som de andre skal efterligne. Heldigvis var de med på idéen, og det gav en god energi at starte dagen på. Senere legede vi den klassiske evolutionsleg, som de også var helt vilde med. Det er meget fedt at komme til et så anderledes land, for det er relativt nemt at hive en leg ud af ærmet som danske spejdere har leget tusindvis af gange og så synes de bare det er vildt sjovt og meget nyt. Vi fornemmede dog også at de helst ville lege indenfor. I første omgang var undskyldningen at det var meget støvet udenfor, men vi fandt senere ud af at det vist mest havde noget at gøre med at skolelærere og skolerektorer fra lokalområdet helst ikke ville ses gakke rundt på gaden foran hele byen. Vi accepterede deres ønske og fandt på lege de kunne lege indenfor.

Lørdag efter vi havde afsluttet første del af seminaret kørte vi en tur ud til dzongen. Desværre var der lukket, så vi håber meget at vi får mulighed for at besøge Punakha igen inden vi skal hjem. Nu har vi jo også fået os nogle nye spejdervenner der, som vi kan besøge.
Søndag startede vi lige med en lille strømafbrydelse, som gjorde det umuligt at bruge de fine Power-Point slides vi havde forberedt til seminaret. Vi besluttede dog at fortsætte uden, hvilket nok var meget godt, for strømmen kom ikke tilbage inden vi sluttede seminaret om eftermiddagen.
Mere gruppearbejde, nu i mørke
Det var lidt udfordrende ikke at have sine slides at holde sig til, men jeg fik da pudset mine tegnefærdigheder af ved at tegne figurer på plakater og vi måtte give lidt ekstra i entusiasmen for at holde deltagernes opmærksomhed i det halvmørke lokale. Men det gik jo alt sammen, jeg håber bare for befolkningen i Punakha, at de har fået deres strøm tilbage… Lige da vi havde afsluttet seminaret kørte vi tilbage til Thimphu. Vi gjorde os klar til måske at tage af sted mandag morgen, indstillingsparate som vi jo efterhånden er blevet af at være her i Bhutan.

Glade nye CBS-spejdere efter et vellykket seminar
Mandag morgen var der så desværre stadig ikke kommet nogen penge. Så vi fik evalueret på weekendens seminar og lavet justeringer så vi gerne skulle være klar til næste weekends seminar i Trashigang. Og jeg tør godt sige nu, at det bliver i næste weekend, for i eftermiddags lige inden banken lukkede fik vi den gode besked, at vores penge nu er synlige i den indiske bank i England, og så kan vi godt få udbetalt dem i morgen og drage afsted østpå - hurra! Det er absolut i sidste øjeblik da det tager 2-3 dage at køre helt derud hvor vi skal være. Det er rimelig vildt set i lyset af at Bhutan altså er på størrelse med Danmark, at det tager så lang tid at komme fra den ene ende til den anden. Men sådan er det med snørklede, hullede bjergveje hele vejen. I hvert fald bliver det noget af et eventyr, som vi glæder os meget til at påbegynde.

Jeg skal prøve at holde bloggen opdateret, men det er noget tvivlsomt om der er internet derude østpå i Bhutan. Så om ikke andet hører i mere når vi er kommet tilbage igen om 1½ uges tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar