Så er endnu en uge gået på kontoret her i Thimphu.
Det begynder efterhånden at blive hverdag, og vi er ved at have vænnet os til arbejdet hos BSA.
I denne uge har vi planlagt det CBS træningskursus, hvor vi skulle have afholdt første modul, som vi ungdomsledere er ansvarlige for, her i weekenden. Vores input til kurset handler om teamstruktur, om hvordan man arbejder i et team og om projektledelse, som danske spejdere (tilsyneladende) er eksperter i og som vi har arbejdet en del med på vores ungdomslederkursus med DUF.
Det er spændende, men også udfordrende at planlægge træningsmoduler til bhutanesiske spejdere, fordi de jo lever i en helt anden kontekst og har en helt anden baggrund for at arbejde i grupper og med projekter, end vi er vandt til fra danske spejdere. Det tvinger os til at prøve at tænke ud af boksen og finde på nye indgangsvinkler til arbejdet. Men det er fedt ind imellem at skulle vende sine erfaringer lidt på hovedet og se på dem på en ny måde. Forhåbentlig noget vi kan lære en masse af og bruge fremover i stedet for altid at "gøre som man plejer". En anden udfordring er, at da CBS jo er for spejdere udenfor skolesystemet, har en del af CBS spejderne ikke gået så meget i skole, så de kan hverken tale engelsk eller læse og skrive. Sprogforskellene kan vi komme omkring ved at Tenzin og Choki oversætter, men jeg synes det er en virkelig stor udfordring at arbejde med nogen, der ikke kan læse og skrive. Jeg selv har jo kunnet læse siden jeg var syv år gammel, så jeg kan slet ikke huske, hvordan man arbejder uden at skrive noget ned eller læse en beskrivelse. Så det bliver rigtig spændende at se, hvordan det udvikler sig. Heldigvis er husmødreklanen, som er den primære del af dem, der er analfabeter, den mest aktive klan i Thimphu og de er meget entusiastiske, har vi hørt, så deres motivation for at lære kan forhåbentlig hjælpe os lidt på vej.
Vi knoklede hele ugen for at blive klar til weekendens kursusmodul, men torsdag blev det alligevel besluttet at udsætte kursets start med en uge, og vores del til sidste weekend i november, hvor vi er tilbage fra rundtur i landet. Omstillingsparatheden er noget vi prøver at vænne os til. Generelt er der ikke så mange ting, der bliver planlagt meget lang tid i forvejen. Bare et møde i næste uge kan være svært at få i stand, for hvad nu hvis dem der skal deltage i mødet, ikke er der? Og så holder vi mødet, når chefen siger det, og så kan folk godt der. Vi begyndte at blive lidt bekymrede for deltagerne, for kan de bare sådan ændre deres planer med så kort varsel? Men tilsyneladende er det en større udfordring af få dem til at melde sig til alle modulerne, fordi det er jo lang tid frem i tiden (en hel måned), end at sige, at de kan komme i weekenden.
Det kan være lidt svært at sætte sig ind i, når man kommer fra et strukturfreakland som Danmark, hvor alting helst skal planlægges flere måneder i forvejen, men omvendt efterlyser man jo også tit spontanitet i sin hverdag derhjemme. Så spontanitet: vær så god!
Den øvrige planlægning af CBSkurset er i fuld gang. BSA har rigtig mange gode idéer og de er meget ambitiøse, så det er rigtig fedt at være med til at udvikle deres nye kursus. Fordi det er et helt nyt koncept med træning til CBS, som jo er baseret på frivillighed, er der rigtig mange ting at tage hensyn til. Det er vigtigt for BSA, at dem der afholder modulerne har de rette kvalifikationer og har taget de rigtige kurser, så de ved, hvad de snakker om. For vores vedkommende er det kvalifikationen at være dansk spejder, der tæller. Det er i hvert fald det, de går mest op i, og ikke så meget, hvilke kurser vi har deltaget i.
Vi har prøvet at skabe en dialog omkring, at det måske ikke skal være det eneste kursus, der tilbydes. For som det er ligenu, vil de rigtig gerne træne CBS lederne i alle aspekter af spejderarbejdet, på fire weekender. Set fra en dansk synsvinkel, hvor jeg deltog i mit første PLankursus da jeg var 13 og har været på en lang række af kurser siden, virker det lidt urealistisk, at det skulle kunne lade sig gøre. Men det er fedt, at de er så ambitiøse, det viser også, at det er vigtigt for dem, at der kommer noget kvalitet ind i CBS.
Forresten blev der på ugens møde taget en principbeslutning om, at det skal hedde CBS - "Community Based Scouting", og ikke CS - "Community Scouting", hvilket der har været en del begrebsforvirring omkring. Vi synes, at beslutningen er rigtig god, da "Community Scouting" lidt lyder hen ad samfundstjeneste, som vi ikke rigtigt er tilhængere af, skal være det eneste indhold i spejderarbejdet udenfor skolerne. Så kan vi bedre lide "Community Based Scouting", da det mere beskriver, at spejderarbejdet er funderet i samfundet og ikke i skolen.
I løbet af ugen blev der også tid til et aftensmadsmøde med en delegation fra Naturhistorisk Museum i Århus, som skal lave en udstilling for nationalmuseet i Paro. Det var rigtig hyggeligt at mødes med den danske flok og høre om, hvad de arbejder med herovre. Vi havde kontakt til gruppen fordi den gode Århusspejder Henrik Sell var med, hurra for spejdernetværk :-)
Eftersom vi pludselig ikke skulle lave træningsseminar i weekenden havde vi masser af tid til at lave noget andet. Heldigvis foreslog Signe, at vi kunne tage på cykeltur. Lørdag morgen tog vi afsted. Vejret var lidt tvivlsomt, men med en god skaljakke skal der mere til at stoppe os. Vi cyklede mod Paro ad hovedvejen. Det kunne klæde den med en cykelsti, men det har nok lidt lange udsigter, for så mange cyklister er der heller ikke i Bhutan. I en lille landsby svingede vi væk fra hovedvejen og startede vores eventyr ind i en dal. Vi følte virkelig, at vi var kommet på landet. Vi cyklede langt ud ad vejen, gennem små landsbyer, fantastiske bjerglandskaber, skov og langs en flod. Vi var derude, hvor måbende børn vinkede til os og det virkede ikke som om de havde set så mange hvide mennesker før. På trods af, at vi virkelig følte, at vi var langt væk fra alting, er det altså ikke ret langt væk fra Thimphu, det var ret sjovt at opleve. På tilbagevejen tog vi den gamle hovedvej som er noget længere, men mindre trafikeret end den nye. Denne tur giver en flot udsigt over hele Thimphu by, og var bestemt de ekstra bakker og sving værd. Det var en rigtig hyggelig og dejlig tur, og forhåbentlig bliver det ikke sidste hyggelige cykeltur under vores ophold her.
Da vi var kommet tilbage fra cykelturen ringede vores gode ven Sangey Dorji, ham med alle filmene. Nu var hans kone kommet hjem fra hindufestival, og han ville derfor gerne invitere os på middag. Det sagde vi selvfølgelig ja tak til. Det blev en rigtig hyggelig aften med delvist "candle light dinner", da strømmen i hele Thimphu lige pludselig gik. Her kommer fordelen ved gaskomfur ind i billedet, så kan man nemlig sagtens lave varm mad, selvom der ikke er noget strøm - smart. Vi så nogle flere af hans film, også nogle uredigerede fra deres tur til Tyskland, og det dannede baggrund for en masse snak om Europa, Bhutan og de forskelle der af og til er. F.eks. havde de undret sig meget over konceptet dørtelefoner, og aldrig helt forstået, hvordan de virker. Når døren sagde summe-lyd turde de ikke røre ved den af frygt for at få stød. Når summelyden stoppede kunne de ikke åbne døren. Det giver indblik i, hvordan vores systemer kan være ligeså mærkelige og svære at forstå, som når vi synes det er svært at forstå, hvem der skal holde tilbage for hvem i en rundkørsel, når der ikke er nogen hajtænder.
Da vi kom hjem igen blev vi dog forvissede om, at vi synes, at vores eget dørsystem er smartere end det bhutanesiske. Hoveddøren var lukket, indefra, og så kan man altså ikke komme ind! Vi fik vækket vores udlejer, som kom ud og åbnede for os og undskyldte meget. Måske vi lige skal finpudse vores aftale lidt for en anden gangs skyld...
I dag har jeg lavet absolut ingenting. Eller dvs. jeg har tilbragt dagen i sengen i selskab med en maveinfektion af en art, bestemt et mindre rart bekendtskab, som jeg gerne havde været foruden! Forhåbentlig forlader sygdommen snart min krop, så jeg er klar til at starte næste uge, mere frisk.
Jeg skal beklage, at der ikke er nogen billeder i dette indlæg, men internettet driller lidt. Jeg skal nok tilføje nogle, når jeg (eller Nikolaj...) får løst problemet.
Det begynder efterhånden at blive hverdag, og vi er ved at have vænnet os til arbejdet hos BSA.
I denne uge har vi planlagt det CBS træningskursus, hvor vi skulle have afholdt første modul, som vi ungdomsledere er ansvarlige for, her i weekenden. Vores input til kurset handler om teamstruktur, om hvordan man arbejder i et team og om projektledelse, som danske spejdere (tilsyneladende) er eksperter i og som vi har arbejdet en del med på vores ungdomslederkursus med DUF.
Det er spændende, men også udfordrende at planlægge træningsmoduler til bhutanesiske spejdere, fordi de jo lever i en helt anden kontekst og har en helt anden baggrund for at arbejde i grupper og med projekter, end vi er vandt til fra danske spejdere. Det tvinger os til at prøve at tænke ud af boksen og finde på nye indgangsvinkler til arbejdet. Men det er fedt ind imellem at skulle vende sine erfaringer lidt på hovedet og se på dem på en ny måde. Forhåbentlig noget vi kan lære en masse af og bruge fremover i stedet for altid at "gøre som man plejer". En anden udfordring er, at da CBS jo er for spejdere udenfor skolesystemet, har en del af CBS spejderne ikke gået så meget i skole, så de kan hverken tale engelsk eller læse og skrive. Sprogforskellene kan vi komme omkring ved at Tenzin og Choki oversætter, men jeg synes det er en virkelig stor udfordring at arbejde med nogen, der ikke kan læse og skrive. Jeg selv har jo kunnet læse siden jeg var syv år gammel, så jeg kan slet ikke huske, hvordan man arbejder uden at skrive noget ned eller læse en beskrivelse. Så det bliver rigtig spændende at se, hvordan det udvikler sig. Heldigvis er husmødreklanen, som er den primære del af dem, der er analfabeter, den mest aktive klan i Thimphu og de er meget entusiastiske, har vi hørt, så deres motivation for at lære kan forhåbentlig hjælpe os lidt på vej.
Vi knoklede hele ugen for at blive klar til weekendens kursusmodul, men torsdag blev det alligevel besluttet at udsætte kursets start med en uge, og vores del til sidste weekend i november, hvor vi er tilbage fra rundtur i landet. Omstillingsparatheden er noget vi prøver at vænne os til. Generelt er der ikke så mange ting, der bliver planlagt meget lang tid i forvejen. Bare et møde i næste uge kan være svært at få i stand, for hvad nu hvis dem der skal deltage i mødet, ikke er der? Og så holder vi mødet, når chefen siger det, og så kan folk godt der. Vi begyndte at blive lidt bekymrede for deltagerne, for kan de bare sådan ændre deres planer med så kort varsel? Men tilsyneladende er det en større udfordring af få dem til at melde sig til alle modulerne, fordi det er jo lang tid frem i tiden (en hel måned), end at sige, at de kan komme i weekenden.
Det kan være lidt svært at sætte sig ind i, når man kommer fra et strukturfreakland som Danmark, hvor alting helst skal planlægges flere måneder i forvejen, men omvendt efterlyser man jo også tit spontanitet i sin hverdag derhjemme. Så spontanitet: vær så god!
Den øvrige planlægning af CBSkurset er i fuld gang. BSA har rigtig mange gode idéer og de er meget ambitiøse, så det er rigtig fedt at være med til at udvikle deres nye kursus. Fordi det er et helt nyt koncept med træning til CBS, som jo er baseret på frivillighed, er der rigtig mange ting at tage hensyn til. Det er vigtigt for BSA, at dem der afholder modulerne har de rette kvalifikationer og har taget de rigtige kurser, så de ved, hvad de snakker om. For vores vedkommende er det kvalifikationen at være dansk spejder, der tæller. Det er i hvert fald det, de går mest op i, og ikke så meget, hvilke kurser vi har deltaget i.
Vi har prøvet at skabe en dialog omkring, at det måske ikke skal være det eneste kursus, der tilbydes. For som det er ligenu, vil de rigtig gerne træne CBS lederne i alle aspekter af spejderarbejdet, på fire weekender. Set fra en dansk synsvinkel, hvor jeg deltog i mit første PLankursus da jeg var 13 og har været på en lang række af kurser siden, virker det lidt urealistisk, at det skulle kunne lade sig gøre. Men det er fedt, at de er så ambitiøse, det viser også, at det er vigtigt for dem, at der kommer noget kvalitet ind i CBS.
Forresten blev der på ugens møde taget en principbeslutning om, at det skal hedde CBS - "Community Based Scouting", og ikke CS - "Community Scouting", hvilket der har været en del begrebsforvirring omkring. Vi synes, at beslutningen er rigtig god, da "Community Scouting" lidt lyder hen ad samfundstjeneste, som vi ikke rigtigt er tilhængere af, skal være det eneste indhold i spejderarbejdet udenfor skolerne. Så kan vi bedre lide "Community Based Scouting", da det mere beskriver, at spejderarbejdet er funderet i samfundet og ikke i skolen.
I løbet af ugen blev der også tid til et aftensmadsmøde med en delegation fra Naturhistorisk Museum i Århus, som skal lave en udstilling for nationalmuseet i Paro. Det var rigtig hyggeligt at mødes med den danske flok og høre om, hvad de arbejder med herovre. Vi havde kontakt til gruppen fordi den gode Århusspejder Henrik Sell var med, hurra for spejdernetværk :-)
Eftersom vi pludselig ikke skulle lave træningsseminar i weekenden havde vi masser af tid til at lave noget andet. Heldigvis foreslog Signe, at vi kunne tage på cykeltur. Lørdag morgen tog vi afsted. Vejret var lidt tvivlsomt, men med en god skaljakke skal der mere til at stoppe os. Vi cyklede mod Paro ad hovedvejen. Det kunne klæde den med en cykelsti, men det har nok lidt lange udsigter, for så mange cyklister er der heller ikke i Bhutan. I en lille landsby svingede vi væk fra hovedvejen og startede vores eventyr ind i en dal. Vi følte virkelig, at vi var kommet på landet. Vi cyklede langt ud ad vejen, gennem små landsbyer, fantastiske bjerglandskaber, skov og langs en flod. Vi var derude, hvor måbende børn vinkede til os og det virkede ikke som om de havde set så mange hvide mennesker før. På trods af, at vi virkelig følte, at vi var langt væk fra alting, er det altså ikke ret langt væk fra Thimphu, det var ret sjovt at opleve. På tilbagevejen tog vi den gamle hovedvej som er noget længere, men mindre trafikeret end den nye. Denne tur giver en flot udsigt over hele Thimphu by, og var bestemt de ekstra bakker og sving værd. Det var en rigtig hyggelig og dejlig tur, og forhåbentlig bliver det ikke sidste hyggelige cykeltur under vores ophold her.
Da vi var kommet tilbage fra cykelturen ringede vores gode ven Sangey Dorji, ham med alle filmene. Nu var hans kone kommet hjem fra hindufestival, og han ville derfor gerne invitere os på middag. Det sagde vi selvfølgelig ja tak til. Det blev en rigtig hyggelig aften med delvist "candle light dinner", da strømmen i hele Thimphu lige pludselig gik. Her kommer fordelen ved gaskomfur ind i billedet, så kan man nemlig sagtens lave varm mad, selvom der ikke er noget strøm - smart. Vi så nogle flere af hans film, også nogle uredigerede fra deres tur til Tyskland, og det dannede baggrund for en masse snak om Europa, Bhutan og de forskelle der af og til er. F.eks. havde de undret sig meget over konceptet dørtelefoner, og aldrig helt forstået, hvordan de virker. Når døren sagde summe-lyd turde de ikke røre ved den af frygt for at få stød. Når summelyden stoppede kunne de ikke åbne døren. Det giver indblik i, hvordan vores systemer kan være ligeså mærkelige og svære at forstå, som når vi synes det er svært at forstå, hvem der skal holde tilbage for hvem i en rundkørsel, når der ikke er nogen hajtænder.
Da vi kom hjem igen blev vi dog forvissede om, at vi synes, at vores eget dørsystem er smartere end det bhutanesiske. Hoveddøren var lukket, indefra, og så kan man altså ikke komme ind! Vi fik vækket vores udlejer, som kom ud og åbnede for os og undskyldte meget. Måske vi lige skal finpudse vores aftale lidt for en anden gangs skyld...
I dag har jeg lavet absolut ingenting. Eller dvs. jeg har tilbragt dagen i sengen i selskab med en maveinfektion af en art, bestemt et mindre rart bekendtskab, som jeg gerne havde været foruden! Forhåbentlig forlader sygdommen snart min krop, så jeg er klar til at starte næste uge, mere frisk.
Jeg skal beklage, at der ikke er nogen billeder i dette indlæg, men internettet driller lidt. Jeg skal nok tilføje nogle, når jeg (eller Nikolaj...) får løst problemet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar