Tour de Thimphu I

Flag i gaden i Thimphu

I dag har vi været på tur rundt i Thimphu. Dagens vigtigste mål var at få forlænget vores visum, som standard gælder ens visum nemlig kun i to uger efter ankomsten. Derudover har vi været på gho- og kirashopping og på jagt efter et bykort over Thimphu.

Vi startede dagen med at blive ringet op af Choki som spurgte, om vi var klar, vel at mærke en time før vi havde aftalt at mødes. Dette er meget uvandt for os, da standard-Bhutan er, at alting er lidt forsinket. Men på grund af kongebrylluppet i morgen mente hun, at vi skulle være på immigrationskontoret allerede kl. 9 og ikke først 9.30 som planlagt. Så vi fik os pakket sammen og kom afsted i en hulens fart. Det lykkedes os langt om længe at få fat i en taxa, men taxachaufføren anede ikke hvor vi skulle hen, så vi kørte rimelig meget rundt, før vi endelig fandt frem til immigrationskontoret. Vi troede, at det ville være nemt at få forlænget vores visum da vi havde et officielt brev med fra undervisningsministeriet og underskrevet af BSA's øverste chef. Men sådan skulle det ikke være... Fordi vores visum er "student visas" skulle vi have udstedt et studiekort for at kunne få forlænget visummet. Vel at mærke uden at skulle bruge kortet til noget som helst andet, for vi skal jo ikke studere herovre. Og vores danske studiekort var ikke tilstrækkeligt. For at man kan få udstedt et studiekort skal man imidlertid have en helbredserklæring fra hospitalet. Vi begav os ud på tur for at komme hen til hospitalet som ligger i den anden ende af byen. På vej derhen talte vi med Tenzin som sagde, at kontoret på hospitalet først ville være åbent fra kl. 16. Så vi holdt pause i den del af visumprocessen og begav og afsted på shopping. Vi skulle også have taget kopier af vores pas og det midlertidige visum og have lavet pasfotos. Kl. halv fire var vi henne ved hospitalet og fik lavet helbredserklæringen. Der sad en meget alvorlig doktormand og spurgte med rynken i panden om man fejlede noget. Derefter målte han ens blodtryk på et apparat fra stenalderen og lyttede lidt på hjerte og lunger og vi fik så vores "godkendt-stempel", pheew! Så tilbage til immigrationskontoret... Her fik vi så at vide, at vi skulle bruge en underskrift fra vores arbejdsgiver på ansøgningsskemaet og et officielt frimærke med vores underskrift på. Så vi tog alle papirene med igen og nåede altså ikke at få processet forlænget visum i dag. På postkontoret kan man købe de her officielle frimærker, som man skal bruge, når man skal skrive officielt under på noget. Meget mærkeligt system! Vores eneste logiske forklaring er, at på denne måde er der mange forskellige instanser, der tjener lidt penge hele tiden.

Eva i kira

Nikolaj bliver installeret i gho

Imens vi ventede på, at hospitalskontoret skulle åbne, gik vi på jagt efter bhutanesiske nationaldragter, en gho til Nikolaj og en kira til mig, så vi kan være præsentabelt klædt på i morgen til kongebrylluppet. I Bhutan bruger man gho og kira til alle officielle foretagender. Det vil sige, at hvis man arbejder i det offentlige, skal besøge et officielt sted eller til særlige lejligheder, så har man altid gho eller kira på. De fleste går altså rundt i disse klædedragter det meste af dagen. Vi prøvede flere forskellige steder at finde dragter i passende størrelser og mønstre, især var det udfordrende at finde en gho til Nikolaj på to meter. Så høje er der ikke rigtig nogen i Bhutan, der er. Men det lykkedes da til sidst :-) I morgen satser vi på at få os iført dem på korrekt vis, måske ikke helt fra først på dagen, da vi nok har brug for noget assistance fra vores bhutanesiske venner. Det er nemlig ikke sådan ligetil at iføre sig et sådant agregat af en dragt!

Kort over Thimphu

Et andet vigtigt mål for dagen var at finde et kort over Thimphu, så vi kan finde rundt.
Thimphu er en ret lille by, så man kan sagtens gå rundt til det meste, og vi satser på at få fat i nogle cykler snarest, så vi slipper for taxaturer med chauffører som vi ikke kan forklare, hvor vi skal hen, Adressesystemet i Bhutan er noget nær ikke-eksisterende. Så hver gang man skal finde noget siger man "near by..." og så hvad der ligger i nærheden af der hvor man gerne vil hen. Vi bor f.eks. "near by Royal University Office and Shop Seven". Vores erfaring er dog, at taxachaufførerne ikke så tit ved, hvor de ting man vil finde ligger. Heller ikke selvom vi så har fået at vide, at vi skal sige "near by et-eller-andet...". Efter at have søgt i samtlige handicraftbutikker, boghandler og lignende fandt vi endelig nogle kort. Det var godtnok ikke sådan ligetil. Ikke engang turistkontoret havde kort over byen. Men nu er vi udrustede, så vi kan finde vej. Alt det her leden rundt gør jo også, at vi har fået set temmelig meget af byen og begynder at have skabt et kort inde i hovedet at finde rundt fra.

Druk Adventure Gear - Spejder Sport i Bhutan :-)

Efter vi havde sagt farvel til Choki begav vi os hjemad. På vejen kom vi forbi Bhutans svar på Spejder Sport. Det er spæde skridt imod muligheder for at købe udstyr til bjergture, som der jo ellers er rig mulighed for, men det var dejligt for to grejnørder som os, at der trods alt findes nogle stykker af sådanne butikker her. Vi kunne ikke helt finde ud af, om det er kopivarer eller originalvarer de sælger, men nogle af tingene så fine nok ud. F.eks. kan man købe en dunjakke til knap 300 kr., det kan vi godt lide og det er helt sikkert ikke sidste gang vi besøger "Druk Adventure" og de andre udstyrsbutikker.