Så er endnu en uge på BSAkontoret gået. I denne uge har vi stiftet bedre bekendtskab med det organisatoriske system i Bhutan. Nogle ting går lidt trægt, men vi lærer en masse om kulturen og prøver at tilpasse os til de anderledes arbejdsomstændigheder her i Bhutan.
Vi arbejder stadigvæk på højtryk med at planlægge de træningskurser, som vi skal lave for CS ledere her i Thimphu og de CS seminarer, vi skal lave for nye medlemmer i Wangdue og Trashigang på vores rundtur i landet.
 |
| Nikolaj og Tenzin på det lille CS kontor |
Vi er ved at have nogenlunde styr på de overordnede rammer for de forskellige kurser, og have fordelt ansvaret mellem os og de andre bidragsydere. Det er så her, det særlige system i Bhutan træder ind. Hver gang vi har planlagt noget, forelægger vi det for Rinchen, som er kontaktperson for CS på BSAkontoret. Han tager så vores arbejde med videre til Dorji, det behøver han egentlig ikke, men hun er ret erfaren på kontoret, kender procedurerne lidt bedre og kan derfor rette de værste ting til inden arbejdet tages med videre til chefen for BSA, Karma. Han sender så det hele videre til Chenchu, som er Director for hele Department of Youth and Sports. Han skal godkende det, sende det tilbage til Karma, som giver det til Rinchen, som giver det til os... Sikke et system! Og det giver lidt sig selv, at hvis en af de givne personer, laver noget andet, så forsinkes processen yderligere. Set fra et dansk perspektiv virker det noget omstændigt, at alting skal godkendes af øverste instans, men i Bhutan er bureaukratiet meget mere betydningsfuldt end i Danmark, og den bhutanesiske kultur er meget sådan, at alting skal gøres perfekt helt fra start. For at sikre, at alting bliver gjort perfekt, er man altså nødt til at have alting godkendt i øverste instans. Vi prøver at vænne os til det anderledes system, og forsøger at arbejde på andre ting, imens vi venter på at få godkendelserne igennem.
 |
| Choki holder styr på alle papirene |
En anden af ugens udfordringer har været at få samling på tropperne i vores egen lille firemandsgruppe. Der har været forskellige ærinder i byen, bl.a. skulle Tenzin og Choki have lavet sig en bankkonto hver, så de kan få udbetalt penge i forbindelse med projektet. Altså favre nye verden! Tænk sig at være 25 år og aldrig have haft et visakort, fordi man aldrig har haft en bankkonto! Jeg får lige flashback til dengang jeg fik min sparepingvin i banken, da jeg var ikke ret gammel og oprettede min første bankkonto. I Bhutan er det slet ikke så vigtigt at have en bankkonto. Der er ikke rigtig nogen offentlige instanser, som skal have kendskab til ens konto for at man kan få udbetalt forskellige ydelser som SU, arbejdsløshedspenge, børnepenge osv. fra staten, for den slags eksisterer slet ikke her. Her tager familien i meget højere grad sig af hinanden, hvis der er nogen der ikke kan klare sig selv. Det er jo i bund og grund også et rigtig smukt princip.
Det med at hjælpe hinanden er også noget Tenzin går meget op i. Han har altid travlt med at hjælpe venner og familie med alle mulige ting. Det betyder, at han af og til er noget fraværende på kontoret, og det er svært at finde frem til en løsning på det, for det er jo også utrolig vigtigt, at han hjælper sine venner og sin familie, omend det er lidt svært at planlægge efter i sit arbejde. Kulturerne mødes, og forhåbentligt kommer vi frem til et passende kompromis ganske snart :-)
Igen i denne uge har vi mødt den bhutanesiske gæstfrihed. Vi talte i frokostpausen torsdag med en gut fra Communication and Media Section. Vi har aldrig helt fået fat i hans titel, for han er meget uformel, omend vi fornemmer, at hans stilling er rimelig højt rangerende. Hans afdeling har lavet en dokumentarfilm om en rover adventure camp, der var i Bhutan i sommerferien, hvor en del danske spejdere deltog (vi har fået lovning på en kopi af filmen :-) ). Fluks blev vi inviteret hjem til middag og filmaften. Og hvilken en aften vi fik os! Hans ven fra BBS (Bhutan Broadcasting Service) kom også forbi, og så blev vi vist alle mulige film omhandlende forskellige bhutanesiske emner lige fra kongebryllup til nationalsporten, bueskydning og selvfølgelig også dokumentaren om spejderlejren i sommer. Han lavede formidabel mad til os og Nikolaj fik smagt på noget lokal øl og noget meget stærk æblelikør af en slags. Vi diskuterede mange emner med de to herrer og fik en bedre forståelse af flere ting. Blandt andet var det interessant at høre om udviklingen i Bhutan, som jo går forrygende stærkt for tiden. Det er meget vigtigt for bhutaneserne at fastholde deres traditioner, hvilket giver en hvis skepsis overfor udefrakommende instanser, som forsøger at lave ændringer i landet. Det var rigtig spændende at få vendt sine vestlige øjne lidt om, og se anderledes på tingene. Og det understreger virkelig, hvor vigtigt det er at tilpasse de ting, vi laver til bhutanesiske omstændigheder, og ikke bare forsøge at implementere "spejder som i Danmark", for det er jo så godt...
 |
| Choki tygger sig igennem en hel del piratos :-) |
I dag mødte vi en ny udfordring. Pludselig forsvandt strømmen i hele bygningen, og internettet med. Alle vores fælles arbejdsdokumenter hos google blev derfor utilgængelige, og computerne løb tør for strøm en efter en. Kontoret hos BSA blev lidt efter lidt tømt for folk, når de ikke længere kunne komme videre med deres arbejde uden strøm til computere og telefoner. Det er egentlig utroligt, hvor afhængig man er af elektricitet når det kommer til stykket. Heldigvis kom strømmen tilbage sidst på eftermiddagen, men desværre forblev internettet ude af drift og vi måtte afslutte og sende en del rapporter på mail her til aften efter vi kom hjem fra byen.
I mellemtiden fik vi endelig fat i nogle cykler. Vi lejede dem af en gut som kender en der er onkel til en CS spejder i Tenzins trop (ja, det lyder ret langt ude, men som tidligere nævnt, er folket i Bhutan som én stor familie, der hjælper hinanden). Det er rigtig fedt endelig at kunne komme lidt hurtigere rundt end på gåben og ikke altid at skulle tage en taxa. Afstandene i Thimphu er virkelig ikke ret store, så en cykel er ret ideel. Vi skal bare lige vænne os til at cykle i venstre side, huske hvor vejene er ensrettede og hvor trapper gør det umuligt at passere med en cykel. Og så går der nok lige et par dage inden vi suser op ad bjerget til vores lejlighed i samme hastighed som derhjemme.
 |
| Det er så her, vi skal hen i morgen, wauw! |
Nu godnat fra Bhutan, i morgen venter nye eventyr i bjergene med tur til Taktsang (Tiger's Nest), Bhutans mest berømte tempel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar